Spring til indhold

Testosteron i graviditeten og barnets størrelse ved fødslen

Dansk lægmandsresume - Publikation fra januar 2024

Af Camilla V. B. Palm, Anja F. Dreyer, Henriette Boye, Jan S. Jørgensen, Chunsen Wu, Frederik D. Højsager, Tina K. Jensen, Dorte Glintborg, Marianne S. Andersen

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er en hormonforstyrrelse hos kvinder i den fertile alder og er blandt andet karakteriseret ved øget niveau af mandligt kønshormon (testosteron). I graviditeten har kvinder med PCOS højere niveauer af testosteron end kvinder uden PCOS.

 

Formål
Formålet med dette studie var at undersøge sammenhængen mellem moderens niveau af testosteron og barnets størrelse ved fødslen; undersøgt hos børn af mødre med og uden PCOS.

 

Vi undersøgte 1,486 mor-barn par, 145 af kvinderne havde diagnosen PCOS. Ved fødslen blev børnenes vægt, længde, maveomfang og hovedomfang målt og vi fandt at øget testosteron niveau i graviditeten var forbundet med, at drenge havde lavere vægt, kortere længde og kortere maveomfang. Vi fandt ikke nogen sammenhæng mellem øget testosteron niveau i graviditeten og pigernes størrelse ved fødslen.

 

Vi konkluderer derfor, at drenge kan være mere følsomme over for mors testosteron sent i graviditeten

 

Læs publikation 107 her