Spring til indhold

Påvirker fertilitetsbehandling kvinders mentale sundhed under og efter fødslen?

Dansk lægmandsresume - Publikation fra januar 2025

Af ph.d.-studerende Marie Mulvad Grønlund

 

Dette danske studie brugte data fra Odense Børnekohorte til at undersøge, om fertilitetsbehandling påvirker kvinders mentale sundhed under og efter graviditeten. Undersøgelsen sammenlignede 108 kvinder, der blev gravide ved fertilitetsbehandling, med 712 kvinder, der blev gravide spontant.

 

Vi målt stressniveauet under graviditeten og depressive symptomer efter fødslen.
Resultaterne viste, at kvinder, der blev gravide ved hjælp af fertilitetsbehandling, ikke rapporterede højere stressniveauer under graviditeten eller flere depressive symptomer efter fødslen sammenlignet med kvinder, der blev gravide spontant. Dette gjaldt uanset, hvilken type fertilitetsbehandling der blev anvendt.

 

Vores undersøgelse viste, at fertilitetsbehandling ikke øger risikoen for stress eller efterfødselsdepres-sion. Dette er et beroligende resultat, især i lyset af det stigende behov for fertilitetsbehandling, og vigtigheden af moderens velbefindende for en ny families trivsel.

Det er dog vigtigt at bemærke, at undersøgelsen kun omfatter kvinder, der havde succes med fertilitetsbehandling.
 

Læs publikation 127 her