Nesfatin-1 in Human Milk and Its Association with Infant Anthropometry

Forfattere: Karina D. Honoré, Signe Bruun, Lotte N. Jacobsen, Magnus Domellöf, Kim F. Michaelsen, Steffen Husby, Gitte Zachariassen.

Resumé af studiet:
Baggrund: Modermælken indeholder mange forskellige komponenter til gavn for spædbarnet. Bla. forskellige hormoner som har betydning for appetitreguleringen hos spædbørn der ammes. Igennem de sidste 20-15 år har man fået kendskab til såkaldte appetitregulerende hormoner, som man også har kunne finde i modermælken. Nogle af disse hormoner fremmer appetitten, mens andre hæmmer appetitten. De appetitregulerende hormoner bliver bla. produceret af kroppens fedtceller. Vi har kigget på et appetitregulerende hormon i modermælken som hedder nesfatin. Studier på rotter har vist, at sprøjter man nesfatin ind i dem, taber de sig i vægt og deres fedtforbrænding øges. Hos større børn og voksne tyder de fleste studier på, at jo højere indhold man kan måle af nesfatin i blodet, jo lavere vægt og større mæthedsfølelse har de. Men de er endnu uvist hvordan nesfatin i modermælken regulerer spædbørns appetit.

Formål:
Vi har derfor undersøgt om der er sammenhæng mellem mængden af nesfatin i modermælken og spædbørnenes vægt i 3-4 mdr. alderen. Desuden har vi undersøgt hvilke faktorer hos moderen, der har indflydelse på modermælkens mængde af nesfatin.

Metode:
Ud af de 341 mælkeprøver, som er indsamlet i Odense Børnekohorte, har vi udvalgt 100 mælkeprøver, som er sendt til et laboratorie i Sverige og analyseret for nesfatin. De 100 mælkeprøver er udvalgt fra de 50 mindste børn og de 50 største børn ved børneundersøgelsen i 3-4 mdr. alderen.

Resultater:
Vi fandt, at der var en meget stor individuel variation i mængden af nesfatin i mælkeprøverne. Mælkens fedt- og energiindhold havde ikke indflydelse på mængden af nesfatin og det havde heller ingen indflydelse, om kvinden har haft en stor vægtøgning under graviditeten, (defineret ved en vægtøgning over 15 kg). Men vi fandt, at jo højere BMI moderen havde inden graviditeten, jo lavere var mængden af nesfatin i modermælken. Det kan tyde på, at mængden af nesfatin i modermælken snarere afspejler moderens niveau af nesfatin i blodet og overføres fra blodet til modermælken, fremfor at blive dannet af brystets fedtceller, som vi egentlig havde troet.

Overraskende fandt vi ingen forskel i mængden af nesfatin i modermælken i prøverne fra de mindste børn sammenlignet med mælkeprøverne fra de største børn. Der var heller ikke sammenhæng mellem indholdet af nesfatin i modermælken og børnenes vækst fra fødslen og frem til 3-4 mdr. alderen. Resultatet kan muligvis være lidt sløret af, at nogle af børnene i begge grupper blev suppleret med modermælkserstatning. Vi kan derfor på baggrund af dette studie endnu ikke udelukke, at nesfatin indholdet i modermælken påvirker spædbørns appetitreguleringen.

Læs publikation 98 her