Helbredsangst symptomer blandt danske børn under den første COVID-19 nedlukning af samfundet

Af læge Ditte Hulgaard.

COVID-19 pandemien har spredt sig over hele verden og påvirker ikke blot dem der bliver smittet, men hele befolkningen. Faktorer som omfattende nedlukninger af skoler og fritidsinteresser, ændret familie- og hverdagsliv eller COVID-19 smitte blandt nære relationer kan påvirke børns mentale trivsel. Eksperter har blandt andet haft fokus på risikoen for at børn udvikler flere bekymringer for sygdom, hvilket også kaldes helbredsangst symptomer.

Vi valgte derfor at undersøge forekomsten af helbredsangst symptomer blandt børnene i Odense Børnekohorte. Næsten 1000 børn og deres forældre besvarede det udsendte spørgeskema.

Undersøgelsen viste at størstedelen af børnene (69%) havde ingen eller kun meget få bekymringer om sygdom. Undersøgelsen viste også, at risikoen for sygdomsbekymring er større blandt de børn der i forvejen har tendens til at bekymre sig og blandt børn hvor også forældrene er bekymret for sygdom. Undersøgelsen viste ingen sammenhæng mellem det at kende nogen der har været ramt af COVID-19 og bekymring for sygdom, og heller ingen forskel mellem drenge og piger.

Undersøgelsen peger altså på at mange danske børn er kommet igennem den første del af COVID-19 pandemien uden større bekymringer for sygdom, også selvom de har haft COVID-19 sygdom tæt i familien. Det kan måske hænge sammen med at danske børn har tillid til at samfund og sundhedsvæsen har styr på situationen. Børn der i forvejen er mere ængstelige og familier hvor også de voksne er bekymrede, synes dog at være i større risiko for at udvikle helbredsangst symptomer og kan have brug for ekstra hjælp og støtte.

Et år efter den første undersøgelse er COVID-19 pandemien fortsat ikke overstået og danske børn har været igennem endnu en nedlukning af samfundet. Det er vigtigt at undersøge om børns bekymringer for sygdom er ændret og måske forværret i denne periode. Vi er derfor netop gået i gang med en fornyet spørgeskemaundersøgelse. Denne gang supplerer vi undersøgelsen med en interview-undersøgelse, hvor vi har mulighed for mere specifikt at spørge ind til enkelte familiers forståelse og forklaringer for deres børns tanker og bekymringer om sygdom under COVID-19 pandemien.