Spring til indhold

Undersøgelser og spørgeskemaer

Oversigt over dataindsamling.

Deltagerne i projektet tilbydes 11 undersøgelser i løbet af de 18 år projektet er i gang; 2 undersøgelser under graviditeten af mor og 9 børneundersøgelser (3 mdr, 18 mdr, 3, 5, 7, 9, 12, 15 og 18 år). Ved børneundersøgelserne bliver der blandt andet lavet måling af barnets maveomfang og fedtprocent, og barnet tilbydes at få taget en blodprøve.

 

Da alle undersøgelser er frivillige, kan deltagerne altid takke nej, også til dele af undersøgelsen. Det er altid muligt at springe en undersøgelse eller et spørgeskema over, og hvis en tid til en undersøgelse ikke passer, så kan denne nemt ændres til noget der passer bedre.

 

Ved hver undersøgelse tilbydes også et spørgeskema, i fanen til venstre er børneundersøgelserne og spørgeskemaerne nærmere beskrevet. 

 

Hvordan foregår undersøgelserne?

Måling af maveomfang  Måling af ryg

 

Det kan ofte være lettere at forholde sig til en undersøgelse, når man ser hvordan det foregår. 
Billederne her viser en 3 års børneundersøgelse, hvor barnets maveomfang og hudfoldsmåling ved skulderblad måles. Resultaterne fra undersøgelsen bliver anvendt i forskellige delprojekter.

Ved den tidligere børneundersøgelse blev barnets hudfarve for eksempel også målt på en 6 punkts skala, hvilket indikerer hvorvidt barnet har vitamin D mangel eller ej. Denne måling bliver anvendt i delprojektet "Mangel på vitamin D".

 

Vores bioanalytikere har mange års erfaring med blodprøvetagning på børn, og tager sig tid til barnet og dets behov under undersøgelsen. Derudover forklarer de trin for trin hvad der skal ske.

 

Selvom vi foretager undersøgelsen primært, når barnet er tæt på selve fødselsdagen - lige nu 9 og 12 år, kan man opleve at blive indkaldt indtil barnet er henholdsvis omkring 9 eller 12 år plus 2 måneder eller ældre. Dette har ingen betydning for undersøgelsen, da vi kan bruge alle de data som er indsamlet.

Blod, urin, afførings- og hårprøver gemmer vi i projektets egen biobank. Oplysninger fra spørgeskemaer m.m. gemmes i projektets vidensbank, hvor de kun er tilgængelige for projektets forskere.

 

Oplysningerne behandles fortroligt efter persondataforordningen.