Spring til indhold

Udviklingen af overvægt og mental sundhed blandt børn

Projektet er et samarbejde mellem professor Anders Grøntved, SDU, Lektor Rikke Wesselhöft, BUP og professor Niels Bilenberg, BUP.

Udviklingen af overvægt i barndommen kan have både kortsigtede og langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser. En af de største bekymringer er, at det kan påvirke børns mentale sundhed negativt. Men forholdet mellem mental sundhed og overvægt er sandsynligvis ikke ensrettet.

 

Dårlig mentalt sundhed kan også føre til adfærd, der bidrager til overvægt, som f.eks. inaktivitet eller dårlig søvn, hvilket viser, at der er en kompleks sammenhæng mellem de to faktorer. Hvordan disse forhold udvikler sig fra tidlig barndom til ungdommen, er stadig ikke velundersøgt, og der mangler især undersøgelser, der følger barnet over tid.

 

For at kunne forebygge udfordringer relateret til overvægt og mental sundhed i fremtiden er det vigtigt at forstå hvornår og hvordan disse forhold påvirker hinanden.


Hvad vil vi undersøge?

Dette projekt har derfor til formål at undersøge forholdet mellem udviklingen af overvægt og mental sundhed fra tidlig barndom til ungdom, samt at skabe en dybere forståelse af, hvordan disse to faktorer påvirker hinanden i barnets vigtige udviklingsperiode.

 

Projektet bruger allerede indsamlet data til forskningen.