Spring til indhold

Tarmparasitter blandt raske børn

Ansvarlig: Overlæge, ph.d. Gitte Nyvang Hartmeyer, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH og Klinisk Institut, SDU, og professor Steffen Husby, HCA Forskning, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH

Hvad vil vi undersøge?

Projektet undersøger hyppigheden af Giardia lamblia og Cryptosporidium species i fæces fra børn i Odense Børnekohorte.

 

Det vides ikke hvor hyppigt parasitter er årsag til diare i Danmark. Oftest undersøges kun for parasitter hvis patienten har rejst uden for Europa eller hvis patienten har nedsat immunforsvar. Det vides heller ikke, hvor hyppigt Giardia lamblia og Cryptosporidium arter forekommer i afføring fra raske individer.

 

Dette studie vil fastlægge hyppigheden af Giardia lamblia og Cryptosporidium. species i afføring hos raske børn, deltagende i Odense Børnekohorte. Børnene har derfor ved 5-års alderen fået tilsendt et afføringssæt til opsamling af fæces. Er prøven ikke afleveret ved 5-års undersøgelsen, tilbydes et sæt ved 7-års undersøgelsen.



Formål

  1. At klarlægge, hvor hyppigt de to anerkendte diarefremkaldende tarmparasitter Giardia lamblia og Cryptosporidium species, forekommer hos raske børn
  2. Dette for at kende til hyppigheden i baggrunds-befolkningen, så man ved senere studier kan benytte denne viden.

 

Praktisk fremgangsmåde

I forbindelse med børneundersøgelse i OBK vil familierne få tilsendt et opsamlingssæt med posten. Vælger man at deltage i denne del af undersøgelsen, skal der inden selve børneundersøgelsen opsamles afføring fra barnet i to små rør, som skal medbringes til selve undersøgelsen. Opsamlingsmaterialet er produceret særligt til dette, og der medfølger alt samt en klar og tydelig instruktion. Materialet er indkøbt af et firma, der er specialiseret inden for dette område. klik her for at læse instruktionen til opsamling af afføringsprøven.

Projektet er et samarbejde mellem Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH og Odense Børnekohorte, H. C. Andersen Børnehospital, OUH.