Amning - Sociale og biologiske faktorers indflydelse på amning og ammelængde

En meget stor andel af danske kvinder påbegynder amning af deres nyfødte barn. Vi vil i dette projekt først og fremmest undersøge, hvor mange, det præcist drejer sig om, - og hvor længe de ammer. Derudover vil vi se på sociale og biologiske faktorer, der kan have indflydelse på, om man ammer eller ej, samt ammelængden.
Vi er i delprojektet også interesserede i at få mere viden omkring brugen af modermælkserstatning som supplement til amning eller i stedet for amning. Sidst, men ikke mindst, ønsker vi at finde ud af, hvornår overgangskost i form af fx vælling, grød eller mos introduceres til det lille barn.

Med den viden, vi får omkring sociale og biologiske faktorers påvirkning af amning, kan vi give Sundhedsstyrelsen et godt udgangspunkt, når de fremadrettet udarbejder retningslinjer for amning og ernæring af det spæde barn.

Hvad blev undersøgt

Projektet startede i april 2012 og bestod af to dele:

1) En række SMS-spørgsmål, der blev sendt til deltagere (med termin fra og med april 2012) én gang ugentligt, første gang tre dage efter fødslen. Spørgsmålene er de samme fra uge til uge, så vi kan følge udviklingen. Læs mere under menupunktet "SMS-Track".

2) Indsamling af mælkeprøve ved 3 måneders børneundersøgelsen. Læs mere under punktet "Mælkeprøve".

Modermælk fra mødre i projektet samt blodprøver fra børnene blev undersøgt for faktorer, som kan have indflydelse på børnenes hjerte-kar-sundhed og vækst frem til 5 års alderen.

Resultater

Af resultater kan nævnes, at der deltog i alt 1058 mødre (inkl. tvillingemødre) i SMS-delen af projektet, hvor der blev stillet ugentlige spørgsmål om amning, modermælkserstatning og overgangskost. Vi opnåede utroligt flotte svarprocenter, og de deltagende mødre var villige til at fortsætte helt indtil ammeophør. Således modtog enkelte mødre de ugentlige SMS-spørgsmål i mere end to år!

Vi fandt at lidt mere end 25% af de mødre, der påbegyndte amning, supplerede med modermælkserstatning umiddelbart efter fødslen, altså i fasen med ammeetablering. Dette tal er interessant, fordi brug af modermælkserstatning i forbindelse med ammeetablering har vist sig at have en negativ effekt på længden af både udelukkende og delvis amning i andre studier og frarådes af WHO, med mindre der er lægelig grund til at supplere.

WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler udelukkende amning i seks måneder. Der ser ud til at være en tendens til, at andelen af kvinder, der ammer udelukkende i seks måneder, er faldende – på tværs af lande i Europa. Vores foreløbige resultater viser det samme, og kun 1-2% af vores deltagere ammede udelukkende i seks måneder, mens den gennemsnitlige varighed af udelukkende amning var ca. tre måneder.

I projektet er der indsamlet 341 mælkeprøver, de er analyseret for indhold af frie aminosyrer samt fedtsyrer. I løbet af 2017 blev der kørt analyser på hhv. Århus Universitet og Umeå Universitet, Sverige.

Til dette projekt er tilknyttet: Ph.d. studerende Signe Bruun.